Kalder alle mønsterbrydere...Er I der?!!!

Blog16. maj 2016

En nyskabende organisation, må først finde mønsterbryderne frem i hver enkelt medarbejder.

I klassisk forstand er en mønsterbryder en person som bryder med sin negative sociale arv og følger et andet mønster end forventet. På svensk kaldes man et mælkebøttebarn, en metafor om den vanskelige opgave med at bryde negativ social arv. 

Så hvorfor blander jeg det ind i en professionel sammenhæng?

Jeg oplever at flere og flere organisationer har opbygget en negativ social arv i form af den kultur, der har fået lov at udvikle sig over de sidste måske 20 år. Min oplevelse er, at mange organisationer i dag, offentlige som private er blevet det, man i privatlivets regi ville kalde dysfunktionelle familier.  

Jeg oplever det i mit arbejde med at træne mønsterbrydere.

Jeg hjælper organisationer med at gøre noget andet end de gør i dag for at skabe en bedre fremtid. For nogen handler det om innovation og design thinking, for andre er det forandringsprocesser og organisationsudvikling.  I starten af mit virke, troede jeg, det især handlede om at introducerer nogle nye metoder, værktøjer og processer, der kan hjælpe med at sætte en ny kurs.

Men jeg har efterhånden lært, at vi ofte er nød til at starte et helt andet sted, hvis det overhovedet skal lykkedes, at sætte de nye metoder i spil og integrerer en ny måde at gøre tingene på.

 

Vi er nød til at starte med at finde ind til den indre mønsterbryder hos den enkelte. For det er mønsterbryderen, der har modet, viljen og hjertet til at bryde den sociale arv, som gemmer sig i mange organisationer efterhånden.

 

En social arv, som efterhånden er ved at korrodere det hele.  

Nogen ved den er der, men mange ignorerer den, eller også har man simpelthen for travlt med at overleve til at tage sig af den. Men jeg kan mærke den og se den i de mennesker jeg arbejder med. Og hvis vi ikke forholder os til den del af organisationen samtidig med at vi ser fremad og tænker nyt, så forbliver organisationen fastlåst og arbejdet med innovation og nytænkning er spildt.  

Kom frit frem - mønsterbryder!

Jeg ved heldigvis, at der findes masser af mønsterbrydere i organisationerne, når de lige mærker efter og finder modet frem. Og det er alle dem, jeg gerne vil give håbet tilbage. Tænde lyset i deres øjne og lade dem mærke hjertet banke for deres arbejde. Finde tilbage til troen på at vi mennesker kan skabe noget større sammen en bare profit.

Når mit arbejde lykkedes, så oplever jeg faktisk, at de mennesker jeg arbejder med, finder indtil den indre motivation de har for deres arbejde. Måske brænder de for at gøre en forskel, hjælpe andre, give dem tryghed, give dem muligheder, vise vejen og gå forrest, bygge livsduelige mennesker, ja listen er lang.

Men det er altså de færreste der helt inderst inde arbejder for at organisationen tjener endnu flere penge. Ja jeg har endda hørt et interview med en aktiespekulant, som var meget bevidst om at han ikke gjorde det for pengenes skyld, men fordi han kunne lide disciplinen og kreativiteten det krævede og det flow han oplevede, når det lykkedes.  

At være innovative er ikke en mission.

Det er bare en proces, en tilgang til at skabe fremtiden. Men mange af mine kunder fokuserer meget på at ’være mere innovative’, og det er som sådan fint nok, men jeg hører dem ikke snakke meget om hvorfor de gerne vil være innovative. Og det er elleres der drivkraften ligger til at være mønsterbryder og innovativ og nyskabende. Du er nød til at finde ind til kernen af hvorfor du gerne vil skabe noget nyt – hvorfor er det vigtig? Hvad er det i dig som menneske, der driver dig til at ville bryde med det eksisterende og kæmpe for noget andet. 

Og det er ikke pengene…

Men det fylder desværre ofte alt for meget og det vil jeg gerne snakke lidt mere om i dette indlæg. For her er en af de største barriere for oprigtig udvikling. Når økonomisk vækst bliver et mål i sig selv.Pengene er forførende til en grad, hvor de virker uundværlige, men der vil altid være vigtigere ting for et menneske, som f.eks. at trække vejret, elske sig selv eller skabe en lysere fremtid for sit barn.

Hvorfor blander jeg nu sådanne irrationelle, bløde ting ind i det? Fordi det er sådanne essentielle værdier vores kerne består af – både som individer, men i den grad også i organisationer. Jeg tror ikke på at du kan opdele dig selv i et privat og et professionelt menneske, hvor man som professionelt menneske ikke har behov for værdier, integritet, følelser og mening, men har nedgraderet sig selv til et rent rationelt tænkende væsen. Men vi har opbygget en kultur i mange organisationer, en social arv om du vil, hvor det rationelle menneske har det ypperligste status og vi betragter hinanden som tal i et excel-ark.  

 

Hvis du ikke i nogen grad oplever dette i din organisation, så hold godt fast i din stol, for så har du fundet et rigtig godt sted at være, og du hører til den skrumpende kategori af mennesker, der har et arbejde med mening og værdi.

 

Her er svesken på disken.

YES, spænd bare selen, for jeg prøver ikke at være diplomatisk i denne fremføring, så er du advaret – til gengæld er jeg bundærlig og jeg lægger mine holdninger og erfaringer nøgent ud til jer. Så ved du hvor du har mig!  

 

Så tilbage på sporet!

Jeg hjælper organisationer med at blive bevidst om deres sociale arv og finde deres indre mønsterbrydere frem, så de kan begynde at bryde vaner og mønstre, gøre noget andet end de gør i dag og skabe en bedre fremtid.

 

Organisationens negative sociale arv

Nu tænker du måske – jamen vi har ikke nogen negativ social arv i vores organisation. Så lad mig sige lidt mere om, hvad det kan være. Dysfunktionaliteten handler i øjeblikket rigtig meget om, at det er lykkedes at introducere økonomiske mål eller vækst som den altoverskyggende mission i mange organisationer – private som offentlige. Og det altoverskyggende er et problem, i processer, hvor man gerne vil skabe fremtiden.

Missionen for et menneske kan ikke være at opnå et økonomisk mål alene. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der virkelig har skabt forandring i verden på baggrund af et økonomisk mål alene.

Men det er blevet kulturen i mange organisationer og der er en decideret ubalance mellem vigtigheden af økonomiske mål og andre mål i organisationen. Udfordringen er, at det i sidste ende leder til en masse frygt og frustration, som er ødelæggende både for organisationen og menneskerne i den. 

Økonomiske mål har ingen rodfæste isoleret set.

Alt for mange organisationer er fyldt op af frygt og frustrationer, fordi det ikke er grundlæggende kerneværdier, der driver værket. Nogle gange har man lavet nogle fine plakater, med ord, der ligner kerneværdier skrevet på, eksempelvis; fremdrift, ansvar, tillid, omsorg, osv.

Men det der altoverskyggende ledes ud fra er økonomi og ressource styring, tag bare New Public Management, som eksempel. Ved at flytte alt fokus over på økonomi og mennesker som rationelle ressourcer, er det lykkedes at ophøje regnestykker til de sundeste og vigtigste argumenter for handling. De vejer altid tungere end f.eks. mavefornemmelsen fra en faglig leder med 30 års erfaring inden for området eller den unge nyansatte, der kommer med friske øjne. 

Hvis det ikke kan siges med tal har det ingen værdi

Og hvorfor er det så et problem? Fordi regnestykkerne er gætværk, undskyld mig, nogle gange kvalificeret gætværk. Men ISÆR inden for innovation og nyskabende processer er det GÆTVÆRK, fremskrivninger, spekulationer, økonomiske modeller bygget af fortid, men formidlet som altoverskyggende sandheder. Og ’surpriseeeeee’ – det er de ikke! Når politikerne snakker om en 2020 plan, så får de det til at lyde som en sandhed, men det er jo gætværk – basta!

 

Min erfaring er, at økonomiske modeller eller business cases kun er mavefornemmelse formidlet med symbolerne 0-9. Og de dygtige økonomer ved det godt.

 

Hvis noget står skrevet med tal, tolkes det ofte som en eviggyldig sandhed.

Problemet opstår, fordi vi i professionelle sammenhænge har tilladt tallene at få magten, det er tallene der er ledestjernen. Men penge og tal kan ikke være det højere mål i sig selv for mennesker. Et tal er bare et tal, det skal kobles op et højere mål for at vi som mennesker kan løbe efter det.

Når tal ikke er koblet til essentielle værdier, så er det en oplagt mulighed for at frygten, tvivlen og frustrationen at gøre entré. For når man beder mennesker om at bruge en stor del af sine vågne timer på at løbe efter et tal, som det vigtigste over alt andet uden at det er en del af en større mission, så bliver det formålsløst for kernen i os. Jeg siger ikke, at vi ikke skal have nogle økonomisk mål, men de skal være en lige del af noget større, for at vi mennesker føler at der er mening med det og at det bidrager til vores eksistens og vi ikke går på kompromis med os selv.  

 Frygt, tvivl og frustration er unødvendigt!

Så jeg kan godt forstå, at jeg møder frygt, tvivl og frustration ude i organisationerne, fordi der bliver sat så mange meningsløse innovationsprojekter i søen, hvor man ikke gør sig den umage at binde det op på et højere mål end økonomi. Ja det virker nærmest logisk at stress og sygdom for mange bliver en vej væk fra det hele, kroppens desperate forsøg på at finde tilbage til sig selv.

Jeg taler til alle mønsterbryderne og siger; ’jeg ved I er derude – kom frem i lyset!’

Min oplevelse er nemlig, at jeg ikke er den eneste, der over de sidste i hvert fald 10 år jeg har arbejdet med innovation, har råbt vagt i gevær.

Men det er som om at der nu er en åbning for at lytte til andet end tal-argumenter.

 

Tidligere blev man konsekvent mødt af ’regnedrengene’ (m/k) der sagde, ’vi hører hvad I siger, men tallene viser, at vi nok skal nå i mål, så vi fortsætter vores strategi.’

 

Åh, bare når jeg læser sætningen er det helt tragikomisk. Tallene viser, at vi nok skal nå i mål! Det er lige så tosset som at læse horoskoper i Ekstrabladet. Og der begynder at komme sprækker i organisationerne, hvor man begynder at lytte til andet end tal.

Mønsterbryderne er ved at vågne og DE VIL noget andet.

Måske er det fordi, at man nu OGSÅ i tallene kan se, at den er rav ruskende gal både i offentlige og private organisationer. Ja man får nærmere det indtryk at medarbejdere, der IKKE har eller har haft stress, angst, depression, afhængighed (af sport f.eks.)  eller en spiseforstyrrelse er en sjælden race, de er i fåtal.

Det er for sku dyrt at gøre mennesker syge - lad vær!

Både som samfund og enkelt individer betaler vi kassen for at få os selv og hinanden på ret køl igen, efter at vi i for lang tid har kæmpet for økonomiske visioner og mål uden rodfæste, en flagrende drøm i et excel-ark, som ikke har nogen forbindelse til noget som helst vigtigt.

Det er dyrt at styre og udvikle virksomheder alene ud fra tal – ja det viser tallene da langt om længe! Så nu er der måske en chance for at vi kan begynde at lytte til andre argumenter og opbygge fremtiden ud fra mere skabende processer.

 

Og hvis du tænker, ahhh det er da heller ikke helt sådan innovation foregår hos os, så må du godt lige ringe!

 

For jeg hører oftere argumentet; ’tallene viser at det er den rigtige vej at gå’

 

Men sjældent; ’det er det her der giver mening, det er det vi kæmper for, vi tror på det er den retning, selvom målet endnu er uklart.’

 

Faktisk lyder det nærmere sådan her; ’Jamen er det ikke det vi kæmper for? Det er da det der skaber mening i vores arbejde?’ Og modargumentet, ’jo men alle tal peger bare i en anden retning, prøv nu at se det positive i det.’

 

Det er til at ’brække sig over!’ – undskyld mit sprog, men jeg ved at der er læsere, der tænker det samme. Og jeg er ved at være godt træt af, at man ikke må sige det højt mere, at man ikke må sige, ’her er min grænse sku!’

 

Vi er ved at bryde tilstanden

Jo mere jeg taler om mønsterbrydere, jo flere møder jeg derude. Og det er så livsbekræftende, at jeg kan bidrage til, at de igen får luft under vingerne, liv i øjnene og mærker hjertet brænde for deres arbejde. Mange af mine kunder er allerede mønsterbrydere og jeg bakker i virkeligheden bare op og giver dem sparring og troen på at de er på helt rette vej. Det giver ofte det ekstra lille skub, der gør at de virkelig sætter fart i tingene og får de andre med.

Men jeg ved også der sidder en masse mønsterbrydere derude, som endnu ikke har fundet hjertet og modet til at rejse sig og gå mod strømmen i organisationen. Og det er jer jeg gerne vil tale til. Jeg vil gerne fortælle dig, at du har alt hvad du har brug for, for at bryde mønsteret og gøre en forskel i dit arbejde. Og måske kan mine indlæg puffe blidt til det spirrende håb, du har indeni, om at arbejdet er noget andet end tal og kasser og at en organisation ikke bare er en maskine der skal fremad, men er et fællesskab af mennesker, der i kombination kan skabe noget helt unikt.

Jeg hepper på jer, mønsterbrydere!

Jer, der allerede er i gang og ved hvilken kraft og glæde det giver at finde ind til kernen, husk at puffe kærligt til de andre mønsterbrydere, så vi kan sætte endnu mere i bevægelse og skabe en lysere fremtid sammen.

 

'The only thing greater than the power of the mind is the courage of the heart'  -John Nash, A Beautiful Mind

Kærlig hilsen

Marieke

 

Smid gerne en kommentar:

bubblemedia