Har du også et jernrør i tasken?

Blog30. januar 2016

Jeg skal nok selv bestemme, om jeg er god nok!

 

Førhen gik jeg altid rundt med et jernrør i tasken, ligesom ham der Jaaason fra ’Terkel i knibe’-filmen. Ja altså mit var ikke et rigtigt jernrør – trods alt. Men billedet er nu meget præcist. Det er altid godt at have et jernrør med. Ja man kunne jo løbe ind i folk, der kunne finde på at rose mig, komme med et kompliment, konstruktiv feedback, ja endnu værre, respekt og anerkendelse – uhh ha!

Så jeg var altid klar med mit jernrør. Når der var optræk til et kompliment, så jeg det lidt som en baseball nogen kastede mod mig og så fik den bold en ordentlig en på hatten, du ved, ligesom når man skød en ’frelser’ i rundbold i skolen. Og jeg var god, ramte altid ’bolden’ lige i røven, så den fløj ad helvede til og jeg aldrig så den igen. Nogle gange opdagede jeg ikke at jeg gjorde det. Men lad mig give dig et par eksempler på hvordan jernrøret virker i praksis.

 

’Sikken en flot trøje du har på i dag, er den ny?’

’Nååå, den her, ved du hvad, den købte jeg i en Genbrug for 5 kroner, så det er da ik noget…’

 

’Er du dykkerinstruktør, fedt, jeg gad virkelig godt opleve det en dag.’

’Jamen det er da bare at komme i gang, det kan alle da, det er da ik noget…’

 

’Flot Marieke, vi giver dig 12 for dit projekt!’

’Ja det er da også kun fordi jeg kan snakke mig fra alting, og på 20 min kan I jo heller ikke opdage alle mine fejl.’

 

Ja jeg kunne blive ved med gode eksempler på skønne mennesker, der gerne ville give mig anerkendelse, men simpelthen ikke fik lov.

 

Jeg er et andet sted i dag.

Nu er jeg begyndt at øve mig på at høre feedbacken og mærke den for det den er – en gave til mig. 

Det vil være en roman at forklare hvordan jeg nåede hertil, men en del af den proces har været at skifte jernrøret ud med noget andet og mere konstruktivt. I stedet for jernrører har jeg nu en smuk skål af guld, sådan en af de der tibetanske klangskåle (jeg ved ik lige hvorfor det skal være den, men det er vigtigt at det er nøjagtig det objekt der giver mening for mig, som metafor – for dig er det noget andet). Og skålen repræsenterer en ny strategi jeg bruger i stedet for jernrør og baseball. 

Feedback er en gave til mig og jeg har en smuk skål, som jeg holder i mine hænder og her kan alle lægge deres feedback, anerkendelse og komplimenter. Når jeg så er klar (det kan godt være med det samme, men nogle gange venter jeg), kan jeg tage det frem og kigge på det og give det den kærlige opmærksomhed det fortjener, forholde mig til det og tage det ind.

Livet er bare lidt sjovere, når man tillader andre at give en den anerkendelse de synes man fortjener. Men ingen kan jo leve af andres anerkendelse alene. Min anerkendelse til mig selv ryger dog direkte ind i hjertet, der er ingen grund til at det skal ned i skålen først. Og måske en dag, bliver jeg dygtig nok til at modtage, og så kan skålen måske få en anden form.

Hvis du nu sidder og tænker, ’gad vide hvordan jeg modtager feedback og anerkendelse fra andre?’ Så forestil dig sidste gang nogen sagde noget sødt eller positivt til dig – måske ser du dig selv gøre noget med den feedback (ligesom mig med mit jernrør), men det kan også være, du bare hører en stemme og ikke nødvendigvis din egen, som siger noget for at ’afværge’ feedbacken eller du mærker en følelse i kroppen eller bliver helt rød i hovedet. Din krop har mange måder at håndterer feedback på.

Måske er du i virkeligheden super god til at lytte til det der faktisk bliver sagt og anerkende dig selv og den anden for det. Det håber jeg. Det er i hvert fald der, jeg drømmer om at komme hen en dag.

P.S. der vil selvfølgelig også være nogle gange, hvor andre kommer med alt andet en positiv feedback – men det er et helt andet blogindlæg, som du får en anden gang ;o)

 

Tak fordi du læste med så langt.

 

Kærlig hilsen

Marieke

Smid gerne en kommentar:

bubblemedia