Er jeg god nok?

Blog30. marts 2019

Du er ingenting!!!

Det er det korteste track på min fortids indre 'playliste' med 'kunstnerne Dommer og Indre kritiker. Dette indlæg handler om hvordan mine indre dæmoner blev til et destruktivt indre monster, der åd mig op indvendigt, samtidig med at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få alt til at se perfekt ud på ydersiden. Jeg var 'den dygtige pige, der altid klarer sig så godt.' Men indeni var systemet forurenet og sygt. 

Playlisten havde mange 'gode' numre, som effektivt kørte mit selvværd og min selvtillid i sænk. 

Et af mine største hits var: 

'Stop dog dig selv, du kan jo INTET!'

Andre store hits på listen er:


'Hvem fanden tror du, du er?' 


'Giv op - du er alligevel en taber!'


'Læg dig til at dø - verden har ikke brug for dig!'


'Du blir aldrig god nok!'


'Hvem vil elske en taber som dig?'


'Stop dig selv, du ydmyger mig!'


'Hvad kan du - INGENTING!'


'Drøm bare - så fejler du da ikke imens.'


'Du er en fucking katastrofe!'


'Hop dog lidt højere dit dovne læs lort.'


'Du har din egen liga af grimhed!'


'Smerte er dit livsvilkår - æd den!'


'Bliv aldrig bedre end den taber du er!'


'Prøv at syng lidt grimmere, jeg ved du kan!'

'Du fatter jo ingen ting - dumme ko'


'Tænk at alle andre skal 'trækkes' med dig'


'Var det virkelig dit bedste forsøg - ommer!'


'Er det her din grænse - kom nu svagpisser!'


Listen er længere end biblen og IKEA kataloget lagt sammen. 

Den er ond og grusom og kun skabt med det ene formål at hade mig selv. 

Og det mest pardoksale, som jeg har brugt lang tid på at forstå var, at det hele var noget jeg selv havde skabt. 

Det var ikke sætninger jeg havde hørt andre sige til mig, jeg havde selv skabt dem. Og det har været noget af en rejse at forstå, hvorfor jeg følte, jeg måtte gøre det og hvordan jeg lykkedes med at skabe et så destruktivt indre miljø, uden at andre opdagede det eller fik lov at gribe ind. 


I dag er det ikke længere skamfuldt, at min indre perfektionist var totalt ude af balance. 


Det gør det lettere for mig at dele med dig, så du måske kan få indsigt i, at du ikke er den eneste, der af og til må kæmpe med dette monster. 

Men i mange år var det mega skamfuldt for mig, at erkende at alt det mørke levede inde i mig og at jeg ikke kunne kontrollere det - det var nærmere det, der kontrollerede mig. 

For hele min ydre verden og hverdag handlede om, ikke at lade det skinne igennem at alt indvendigt var enten et tomt mørke eller et kæmpe kaos. 

Så hvis du kan genkende dette dobbeltliv, så skal du vide, at du ikke er den eneste der kæmper for at overleve dine egne indre dæmoner. Faktisk har vi dem alle sammen, men for nogen af os er de så meget ude af kontrol, at det nærmest bliver invaliderende - og sådan er det ikke meningen det skal være. 

Der er en anden vej. 

Men lad mig først sige lidt mere om hvordan det jeg kalder 'perfektionisten i krise' virker i mange unge piger og kvinders sind. 


Når talent og dygtighed bliver til perfektionisme går det galt.  


Det er ikke tilfældigt at 12-tals pigen er et generelt begreb, og et som jeg har det rigtig svært med. Grunden til dette er, at jeg ved, at mange af de såkaldt dygtige piger, får så meget anerkendelse for deres præstationer i en periode, hvor deres personlige identitet udvikles massivt, at de begynder at  koble deres selvværd op på deres evner, færdigheder og adfærd. Det kan fungere meget godt så længe man får karakterer og bliver målt og bedømt på ting, som er forholdvist enkle at mestre, som f.eks. at læse, skrive, regne, løbe, osv. 

Udfordringen kommer når 12-tals talentet lukker hele verdens kompleksitet ind. For pludselig er det ikke kun på uddannelsen du skal præstere perfekt for at holde den indre kritiker og dommer i ro, nu er det også som kæreste, mor, som kollega, god ven - det hele skal helst se helt rigtigt ud, for at du kan acceptere og anerkende dig selv og dit værd. 

Det er bare mega svært, for der er ingen pensum eller facitliste, du kommer heller ikke til en eksamen med en ekstern censor. Den eneste der kan bedømme dig er dig selv. 

Og hvis din indre kritiker og dommer 'ikke hepper på dig', men kun taler dig ned, så kan din indre perfektionist hurtigt løbe tør for kræfter i et forsøg på at få hele universet til at stå i præcis den konstallation, der vil udløse et 12tal i livet. 

En umulig opgave, der kun bekræfter dig i følgende: 

SÅ LÆNGE DET IKKE ER PERFEKT, KAN DU IKKE ELSKES HELT, SÅ KÆMP VIDERE. 

Jeg fik angst. 

I mit tilfælde resulterede det i en langt jagt på det perfekte liv.

Der var masser af tegn på at jeg virkelig var på vej ud på et sidespor. Men jeg ignorerede det - og alt så jo godt ud på overfalden og jeg løb afsted, så ingen fik lov at have en nærværende samtale med mig, hvor de kunne have anet uråd.

Jeg holdt op med at trække vejret ordenligt. Byttede om på indånding og udånding. Gik med en konstant følelse af at have lyst til at løbe væk fra det hele. Jeg kunne kører på motorvejen og tænke, 'måske hvis jeg bare lige drejede bilen ind i den lastbil, så er det overstået.

Jeg hold op med at mærke mine fødder. Jeg pillede mine fingre til blods. Jeg skabte drama, overreagerede på bitte små ting og tudbrølede, hvis der var den mindste uoverensstemmelse mellem mig og min kæreste.

Jeg fik allergi overfor dyr (ja for de elsker jo ubetinget og det passer jo ligesom ikke ind i overbevisningen om 'at jeg ikke var værd at elske - det var ikke bevidst, men jeg afskar mig selv fra dem). 

Fik så ondt i brystet at jeg ikke kunne binde mine egne sko. Vakumpakkede mit hjerte, frøs det ned, langt langt inde i mit indre, hvor intet lys kommer ind. Hjertet er det organ i kroppen, der altid bevarer kærligheden og håbet og kæmper videre, så det er bedst at gemme det så langt væk at man ikke kan mærke dets slag. 

Min verden var sort, min konklusion var ubetvivlsom: du er ikke værd at elske - du er ingenting. 

Har du også dømt dig selv til at leve et liv i smerte, selvom alt egentlig er meget godt?

Hvis du kan genkende noget i mine beskrivelser af de indre ødelæggende mekanisme, der kan opbygges sindet på en talentfuld og dygtig pige, så kan jeg også fortælle dig, at der er en vej ud af det destruktive mønster, du lige nu er fanget i.

Det er det, vi arbejder med i terapisessioner og mentorforløb

Vi nedbryder de gamle rammer og bygger en ny og mere ægte selvopfattelse op - den version af dig som er virkelig sand, hel og fuld af selvkærlighed. 

Det kræver dedikation og tålmodighed. For på samme måde, som du har bygget din playliste af hæmmende overbevisninger op, må du også nedbryde dem igen, og finde nye værktøjer og strategier til at opbygget et sundere og stærkere livsfundament og en autentisk indre kerne, som intet i livet kan vælte. 

I dag er min playliste en anden 

Den er blevet indspillet i mit sind i mange omgange, men det giver en god kontrast til den du læste tidligere i indlægget. 


'Hold kæft hvor er du dejlig'


'Åh, hvor jeg dog elsker dig!'


'Du er en drøm, du er en gudinde'


'Kærlighed er mit våben' 


'Elskede du er smukkere end smuk'


'Du er fantastisk' 


'Yes Yes Yes du ejer det shit'


'Jeg er vidunderlig som jeg er' 


'Jeg er ikke bedre end andre og andre er ikke bedre end mig'

 

'Du er så modig og stærk. 

 

Du kan også arbejde med din indre playliste

Min erfaring er at det kan være godt at skrive sin selvhads-playliste ned.

Så kan man se den og stå ved at den eksisterer. Begynd med at lægge mærke til, hvilken dialog, der starter i dit indre, når tingene ikke helt går som du ønsker det. Hvad fortæller du dig selv, om dig selv, på baggrund af din adfærd, altså noget du gør, prøvede eller ikke lykkedes med. 

 

Måske er sætningen f.eks.: 'du har ikke noget job, du er jo en kæmpe fiasko, ingen kan bruge dig!' 

(vær ærlig med dig selv her, måske er din sætning mildere, måske er den værre, det er ok, det er sådan det er lige nu)

Lav sætningen om - du kan lære at have en ny og mere kærlig dialog med dig selv. 

Så når du opdager en sætningen du siger om dig selv, som du aldrig ville sige til et andet menneske, så er det tid til en omskrivning. 

Skriv i stedet: 

SANDHEDEN ER AT....(og her erstatter du ordet er med noget andet).  

Sandheden er, at jeg lige nu ikke har et job, selvom jeg kan en helt masse, ganske enkelt fordi timingen ikke har været rigtig og jeg stadig er i gang med at finde ind til hvad jeg gerne vil lave. 

Når du har skrevet en ny og bedre sætning, så hæng den op et sted hvor du ser den hver dag og gentag den ofte, fordi ellers får den aldrig lov at erstatte den gamle hæmmende overbevisning, som du skal have erstattet. 

Det er her dedikation og tålmodighed kommer ind på banen. For i en periode vil de to sætninger kæmpe imod hinanden og der er kun en der kan bestemme hvem der skal vinde og det er dig. Den sætning du fortæller fleste gange skal nok få overtaget til sidst. Så kæmp for den kærligste!!!!! Det fortjener du virkelig. 

Og hvis du synes det er svært, så husk at ingen behøver at kæmpe alene. Du kan få professionel sparring og støtte til at arbejde med dig selv her fra mig. 

Mit mentorforløb er til dig, der gerne vil klare processen selv, men gerne vil have lidt sparring af og til på hvordan du giber det an. (Det er lidt ligesom abbonnement på fri træning i fitnesscenteret - det er bare at komme i gang). 

Mit terapiforløb går mere i dybden og jeg sikre at du får fat om roden og kommer hele vejen igennem processen og i mål med det du ønsker. (Det svarer til at hyre en personlig træner, så du er sikker på at kommer afsted og i mål med din træning). 

Er du i tivvl om hvad du har brug for og om jeg er den rette til at hjælpe dig, så giv mig lige et ring, så snakker vi om det. Kemien skal jo være der, for at vi kan skabe mirakler sammen. 

Marieke

Smid gerne en kommentar:

bubblemedia