Læg så den bog og let rumpetten!

Blog14. januar 2016

Skal du også helst have læst en bog eller to før du går i gang?

 

Helt ærligt - jeg kan godt tage mig selv i nogle gange at sidde i sofaen og længes efter et eller andet – noget jeg ønskede jeg gjorde mere af eller kunne. Og ofte er min første auto reaktion, ’jeg må lige læse lidt om det – se en dokumentar – sætte mig ordenligt ind i tingene, så jeg kan komme godt fra start.

 

Og nu tænker du måske, ’jamen, er du ikke designer, sådan en kreativ, impulsiv bombe af gode idéer, der prøver sig frem og bare kaster dig ud i tingene?’

 

Jo jeg er da! På de gode dage, hvor jeg har fået JA!-hatten på, da jeg stod ud af sengen. Men nogle gange har jeg søvn i øjnene og får fat i den der ’jeg må hellere lige læse lidt om det først’-hat.

 

Og så sidder jeg der, og søger på Google og køber bøger hjem og melder mig ind i Facebook-forums og køber udstyr og ærlig talt må min kæreste tænke, ’gå nu bare i Fu….. gang, dame!!!!’

 

Der kan være mange gode grunde til at tøve, for mit vedkommende er det dog ret simpelt og listen kommer her:

 

  1. Frygten for at fejle

  2. Frygten for at lykkedes

  3. Angsten for at skulle tage ansvar

 

Og her er mit korte råd til mig selv og måske kan du også bruge det. Prøv et øjeblik at tænke på noget der gør dig rigtig rigtig glad og så kig på listen med ’omvendt’ fortegn.

 

  1. Trygt at fejle (og lære nyt)

  2. Glædes ved at lykkedes (og anerkende mig selv)

  3. Frihed til at tage ansvar (og skabe mit eget liv)

 

Jeg kan love dig mit hjerte det hopper og danser, når jeg vender det om. Det er SÅ fedt. Hvis det er det jeg får, hvis jeg nu bare går i gang – det vil jeg virkelig gerne. Afsted med mig!

 

Og tro mig, når jeg når dertil, så giver jeg sku mig selv en kærlig krammer og griner lidt af, hvorfor jeg BARE SKAL igennem en mindre psykoanalyse for at nå frem til det, min kæreste for længst havde konstateret, ’gå nu bare i Fu….. gang, dame!!!!’ (Han er klog…)

 

Det er jo desværre meget simpelt, ’bare at vende tingene på hovedet’, men vi skal også huske at GØRE det, sætte handling på, lige sætte hjernen på standby og få en lille snak med hjertet – det kloge, kloge, kærlige hjerte, der har så mange gode svar til dig.

 

Så hvis du ikke har gjort det, så tag lige et snak med dit hjerte i dag – du behøver ikke ha læst en bog om det først…

 

Tak fordi du læste med så langt ;o)

Marieke

Smid gerne en kommentar:

bubblemedia